Overgang fra folkeskolen til ungdomsuddannelse

Efter folkeskolen vælger nogle elever at tage ét ekstra år på efterskole eller tage anden opkvalificering på f.eks. Majoriaq eller højskoler før de evt. fortsætter på en ungdomsuddannelse. I denne statistik er der kun fokus på ungdomsuddannelserne, dvs. hvor mange af eleverne fra folkeskolen, som påbegynder en gymnasieuddannelse eller erhvervsuddannelse.

 

Der er taget udgangspunkt i eleverne som har taget mindst én afgangsprøve, da der ikke findes registerdata over alle folkeskoleelever. Det betyder, at elever som ikke har taget folkeskolens afgangsprøve, fx elever fra specialklassen, ikke indgår i statistikken.

 

Halvdelen af folkeskoleelevens afgangselever starter på en ungdomsuddannelse

Blandt folkeskolens afgangselever fra 2019 startede 52 pct. på en ungdomsuddannelse inden for 2 år. Langt de fleste af eleverne, svarende til 83 pct., startede på den gymnasiale uddannelse, mens 17 pct. startede på en erhvervsuddannelse.

 

Andelen af folkeskolens afgangselever, der inden for 2 år efter eksamen, starter på en ungdomsuddannelse, har historisk ligget på omkring 50 pct.

 

Figur 1. Andelen der er startet på en ungdomsuddannelse 2 år efter folkeskolen, årgang 2010-2019

Kilde: Grønlands Statistik- se tal i Statistikbanken (https://bank.stat.gl/UDDTRFA1).

 

Transitionsrate fordelt på kommuner

Opdelt på kommuner har Qeqqata Kommunia den højeste andel af elever, som er fortsat i en ungdomsuddannelse efter folkeskolen. I gennemsnit er 57 pct. af eleverne fra Qeqqata Kommunia fra årgang 2017-2019, startet på en uddannelse inden 2 år. Kommune Kujalleq og Avannaata Kommunia har en lavere transitionsrate på hhv. 51 pct. og 44 pct.

 

Figur 2. Andelen der er startet på en ungdomsuddannelse 2 år efter folkeskolen, gennemsnit af årgange 2017-2019

 

Note: Grafen er lavet som et 3 årigt gennemsnit, da nogle kommuner har et lille elevtal.

Kilde: Grønlands Statistik- se tal i Statistikbanken (https://bank.stat.gl/UDDTRFA1).

 

Flere piger end drenge vælger gymnasiet

Blandt folkeskolens afgangselever fra 2019 er 58 pct. af pigerne fortsat i uddannelse, mens det tilsvarende tal for drengene er 46 pct. Tendensen har været den samme siden 2010.

 

Pigerne har hovedsageligt valgt en gymnasieuddannelse (53 pct.), mens en mindre andel er startet på en erhvervsuddannelse (6 pct.). Blandt drengene var der også flest, der startede på en gymnasieuddannelse (34 pct.).mens en mindre andel startede på en erhvervsuddannelse (12 pct.).

 

Figur 3. Andelen der er startet på en ungdomsuddannelse 2 år efter folkeskolen opdelt på køn, årgang 2019

Kilde: Grønlands Statistik- se tal i Statistikbanken (https://bank.stat.gl/UDDTRFA2).

 

Samlet oversigt

 

Tabel 1. Overgang til ungdomsuddannelse 2 år efter folkeskolen, årgang 2019

Uddannelsesniveau		Aktiv		Gennemført	Afbrudt	Ej påbegyndt	I alt
			Antal
Gymnasieuddannelse		214		-	66	-	280
Erhvervsuddannelse		40		5	13	-	58
Ingen registrering		-		-	-	310	310
I alt		254		5	79	310	648
			Procent
Gymnasieuddannelse		33,0		-	10,2	-	43,2
Erhvervsuddannelse		6,2		0,8	2,0	-	9,0
Ingen registrering		-		-	-	47,8	47,8
I alt		39,2		0,8	12,2	47,8	100,0

Kilde: Grønlands Statistik- se tal i Statistikbanken (https://bank.stat.gl/UDDTRFA1).

 

 

Tabel 2. Overgang til ungdomsuddannelse 2 år efter folkeskolen opdelt på køn, årgang 2019

Uddannelsesniveau	Aktiv	Gennemført	Afbrudt	Ej påbegyndt	I alt
Drenge	Antal
Gymnasieuddannelse	76	-	34	-	110
Erhvervsuddannelse	27	3	10	-	40
Ingen registrering	-	-	-	174	174
I alt	103	3	44	174	324
	Procent
Gymnasieuddannelse	23,5	-	10,5	-	34,0
Erhvervsuddannelse	8,3	0,9	3,1	-	12,3
Ingen registrering	-	-	-	53,7	53,7
I alt	31,8	0,9	13,6	53,7	100,0
Piger	Antal
Gymnasieuddannelse	138	-	32	-	170
Erhvervsuddannelse	13	2	3	-	18
Ingen registrering	-	-	-	136	136
I alt	151	2	35	136	324
	Procent
Gymnasieuddannelse	42,6	-	9,9	-	52,5
Erhvervsuddannelse	4,0	0,6	0,9	-	5,6
Ingen registrering	-	-	0,0	42,0	42,0
I alt	46,6	0,6	10,8	42,0	100,0

Kilde: Grønlands Statistik- se tal i Statistikbanken (https://bank.stat.gl/UDDTRFA1 ).